De sker så mange ting i mit liv. Kan ikke følge med mere. Skal snart flytte i min egen lejlighed, og hold kæft hvor jeg glæder mig. Så jeg kan isolere mig, og bare være mig. Ikke tænke på alle andre, kun mig selv. Lære at leve alene bliver svært, men det må man tage med. Det er "straffen" for alt det der er sket. Danny gider mig ikke mere, Till kan ikke genkende sin egen mor og min tidligere svigerfamilie lukker mig ude. Det føles også som om Till ikke trives mere. Han er blevet en underlig dreng. Stadig mors dreng, men bare på en anden måde. Det er svært at beskrive. I dag blev han glad da jeg kom hjem efter jeg var hos Mathias. Åh ja, Mathias. Han kan få mig til at tænke på mig selv, han giver mig plads og kan sætte ord på mine følelser når jeg ikke selv kan. Han ved hvad jeg gennemgår, og det er dejligt på en måde, at der i det mindste er én der tænker og føler for en.. Det er svært når man ikke selv ved hvordan man beskriver en situation eller en handling. Men ligeså snart han er der, så føler jeg mig lettet. Jeg føler mig velkommen, og taget imod for den jeg er. For den jeg er blevet.Og alligevel føler jeg ikke jeg kan åbne mig for ham, måske jeg er bange for hvad der kan ske ved det. Og det kan forandre noget mellem os. Synes vi har noget godt sammen, vi kan sammen. Også selvom vi er to vidt forskellige mennesker. Normalt ville jeg være fuldstændig pjattet og og genert, måske endda være forelsket. Men det føles bare som om jeg har opdaget, at det bare ikke lige kan lade sig gøre mere. Måske jeg er ved at blive såkaldt "voksen"? Eller bare moden, hvad ved jeg. Jeg er jo bare lille mig. Lukket sammen i en lukket skal der hele tiden går hul på, fordi folk ikke kan lade mig være i fred. Bare engang imellem! Argh.
Jeg er og bliver aldrig tilfreds med mig selv. Det er svært at se tilbage på hvordan jeg var engang. Lige meget på hvilket tidspunkt, har jeg følt mig tyk. Og grim. Selvom jeg godt vidste det ikke passede helt. Men fuck det, jeg må tage tingene som de kommer. Og nu, ja. Der må jeg sluge kamelen IGEN. Jeg skal finde min styrke frem, jeg føler jeg får brug for den. Og det er som om han giver mig styrken til at holde fast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar