Ever hide..

Here's what I do, I'll take care of you.

Det har været en kaotisk weekend. Først er der familiefest, det er fint nok. Men når min yndlingssvigerinde så abortere, så ødelægger det bare alt.
Tænk engang at det kunne gå sådan. Og så lige for dem, hun er så sund og rask. Men det tydede bare ikke på at babyen var rask, hvad er så det bedste for alle? Tænker tit på at få nummer 2, men jeg er sgu bange for det. Tænk hvis det skete for mig også? Og ja, jeg ved godt jeg ikke er klar til nummer 2, men om nogle år måske, når jeg er frisk. Tanken er god, det er helt sikkert. Jeg vil så gerne have 4 børn, og helst inden jeg er 30. Så har de stadig en dejlig ung mor. :-D

Nok om det, det hiver i æggestokkene. :-P Familiefesten var fed, og hold kæft hvor er min ene fætter jeg aldrig haar kunnet fordrage bare blevet en lækker lille unge. Drengen er kun 15, og han ligner en på 18. jeg er så overrasket, det er jo fedt! Og han er så velopdragen, og har også inviteret ham ind til mig. Det ville han gerne, han siger jeg er hans yndlings kusine. Måske fordi vi har så meget at snakke om altid. Det er meget sjovt at tænke på, hvor lille og uduelig jeg altid har synes han var. Måske fordi han har sådan en lortemor, jeg heller ikke kan snuppe. Og alligevel, så kunne jeg engang. Hvor hun var normal oppe i potten, men efter de rykkede til Sverige, så ændrede hun sig. Vi havde et tæt forhold engang, men det endte lige pludselig.
Fuck nu det i røven.

Idag er en dejlig dag!

Endnu en trist sæson.

Synes det hele går op og ned lige pt. Kan ikke finde rundt i mig selv igen, fordi jeg endelig er begyndt at tænke på mig selv. Sætte mig selv i første række, erko jeg er ond ved andre. Det har jeg selv lagt mærke til og det skræmmer mig lidt faktisk, at jeg kan være sådan overfor dem jeg er allermest glade for. Scary shit! Men jeg gør det ikke bevidst, det er stemmen inden i hovedet der vejleder mig til hvad jeg skal sige. Og eftersom det er hende der tænker på sig selv, så lytter jeg. Som om jeg prøver at beskytte mig selv. Nu har jeg vænnet mig til hende, den anden del af mig, den anden Lea, der konstant har sin egen mening. Og det er fedt, ingen tvivl om det, men det er også irriterende at jeg skal såre alle omkring mig. Måske ikke alle, men mange af dem. Jeg er blevet uvenner med Nicolai fordi jeg ikke kunne holde min kæft. Så fuck da ham egentlig. Han skabte sig også som en lille forkælet unge.
Kenny er bare dum. Han tror stadig ikke på jeg er syg, fordi han ikke har set det for alvor. Og det er fandme belastende, at jeg ikke selv haar noget at bevise det med. Så er det godt vi skal ned til Gitte så hun kan forklarer at det altså ikke er for sjov det her. Jeg ER syg, jeg er meget syg. Måske ikke så syg som jeg har været, men stadig. Jeg har det her for livet, og måske virker jeg normal. Men det er jeg ikke, jeg er psykisk syg. Jeg har endelig accepteret det, og det har jeg det godt med. Så er jeg et skridt tættere på mit eget mål. Og det er jo kun godt. :-D Så der er lidt postivt i mit liv alligevel. Men uhh, hvor jeg blev ked af de ting han fik sagt igår. Og så han bare sidder og griner mig lige op i fjæset, hvad bilder han sig ind. Møgunge! Alle kan bekræfte hvordan jeg har og har haft det, han skal ikke komme og sige noget andet. Ved godt han ikke mener det ondt, men for at jeg skal kunne acceptere mig selv, skal han også acceptere at jeg er syg, og det virker ikke til at han gør det. Ja, jeg kan holde hans børn ud, men jeg har ikke samme ansvar overfor dem som jeg har overfor min egen. Till er også syg, på en eller anden måde. Om han er stresset eller har noget a la det samme som mig det ved jeg virkelig ikke. Det håber jeg fandme ikke! Men han er helt anderledes i hvert fald, min lille Tillemus.
Jeg håber det hele snart bliver bedre, måske jeg skulle tage mine piller igen. Jeg er jo bare stoppet igen. Og hvad fanden, jeg har smidt 11 kg pga det. Så det ser jeg som noget godt. Og jeg er i princippet også stabil lige nu, fordi der ikke sker så meget omkring mig. Jeg har lært nye mennesker at kende igennem min overbo, men det kan man bare ikke kalde venner. Det er bare mennesker der lader som om de er interesseret i at høre, hvad man har at sige. Pis med dem man. Og Kenny kalder det drukvenner, igen fordi han ikke ved en skid. Fordi han er skide ligeglad med alt jeg foretager mig. Derfor er jeg også blevet ligeglad, ligeglad med hvad han laver og gør og skal. Det rager mig noget så grusomt. Ikke fordi det er ondt ment, men hvis han er ligeglad så er jeg sgu også. Så kan vi sejle vores egen sø, langt langt væk. Arh, det kunne være skønt. Bare at sejle væk og blive der. Bonus!
Jeg savner også dem fra OPUS. Ser dem ikke så meget mere som jeg har gjort. Og det er belastende, fordi så begynder man at tage afstand på en eller anden facon. Ufrivilligt endda, det er skide meget øv. ØV, siger Nea.
Argh, jeg skal også ned og have rettet min tatovering d. 1. Det glæder jeg mig til, så jeg kan få en pæn tatovering igen. Så er den værd at vise frem igen. :-P

Lorte dag.dk

I wonder, how am I suppose to feel when you're not here? Mit hjerte er et stort rod. Hvorfor vil han ikke have mig? Hvorfor tager vi den med ro? Jeg forstår det ikke. Hvad er det der bringer ham i tvivl? Jeg vil ham så gerne, og nej, jeg giver mig ikke fuldt ud. Men det er kun fordi jeg er nange for at blive såret. Tænk hvis han har en anden, eller finder en der er bedre. Jeg vil ikke bare være endnu en pige i rækken. Det vil jeg bare ikke!
Argh, alle de spørgsmål. Det er ovenikøbet min første nat alene i mit eget hjem, det bliver mærkeligt. Rigtig, rigtig mærkeligt :(

Kærlighed på dåse.

Jeg er så glad lige nu. Jeg er endelig flyttet, kommet videre og kan endelig se en fremtid. En fremtid hvor det bare er mig der er i centrum, det mangler jeg virkelig. Og de fleste mennesker omkring mig sørger for jeg er dækket godt ind, må man sige! Kenny giver mig nok mest opmærksomhed lige nu, og jeg elsker det. Virkelig, jeg føler det som om at han bare er det ekstra jeg har manglet i mit liv. Og nu hvor jeg bor for mig selv, er der større chance for at jeg kan få det på den måde jeg gerne vil. Jeg elsker allerede hans børn, de er her nu. Og de bliver her. Det er dejligt at vide at der er nogle børn der kan klarer at jeg har det bare lidt dårligt. Fordi de bliver ikke ramt på samme måde som min egen dreng gør, og det er heller ikke smertefrit. Kan I hører det? Lyden af hjertet der brister. Jeg savner min dreng, mere end nogensinde. Det er svært at vide, jeg ikke skal vågne op med ham på samme måde mere. Det er svært at forholde sig til. Tårerne render ned af kinderne på mig. Jeg har en klump i maven af savnet efter min lille skat. Det er hårdt det jeg går igennem, men det er det bedste for alle parter.
Nu skal jeg kun se en lys fremtid, med min dreng, min Kenny, min nye lejlighed. Og med min familie. Jeg er nødt til at tro på at alt bliver bedre, jeg håber det gør det! 

Igen sker der en masse!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg er bare så glad og forvirret på samme tid.

For det første har jeg mødt det bedste i mit liv, og for det andet er jeg næsten blevet afskrevet som mor.
Jeg var til et møde, jeg ikke selv vidste hvad jeg skulle bruge til, med min behandler og sundhedsplejerske. De mest pålidelige mennesker jeg har kendt, troede jeg. Men de fuckede hele min dag op, fuldstændig. Jeg tror hele det møde kun gik op i skyldfølelse og gråd. Hold kæft, jeg har aldrig tudet så meget, kun dengang Silja døde, min bedste veninde.
De gjorde det meget klart, at hvis ikke jeg afholdte aftalerne jeg skulle have med Danny, ville de sørge for at forældremyndigheden blev Dannys. Kun hans. Jeg skulle ikke have lov til at se Till når jeg ville, og jeg skulle aflevere alle nøgler til lejligheden. Altså, den gamle. Og det passer mig også fint, men måden det blev sagt på var ikke just fedt. Men fuck det, faktum er at jeg kun må se min dejlige dreng 2 timer om UGEN! Hvad fanden havde de tænkt sig?! En ting er at jeg nødsaget til at flytte, en anden er fandme at jeg også skal undværer mit barn. Jeg kan slet ikke rumme det oppe i mit hoved. Det er for stor en ting, men hvad kunne jeg sige? Jeg havde intet at skulle have sagt, jeg kunne ikke forsvarer mig selv. Jeg kunne bare sidde der og tude som den kælling jeg er. Jeg mangler virkelig en bisidder, en der kan sige stop. Fordi den knap har jeg bare ikke selv indbygget i mit ordforråd. Jeg synes det var så tarveligt, og gennemtænkt. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg er så ødelagt indeni. Og alligevel ikke, nu har jeg Kenny. Min Kenny. Han er så omsorgsfuld at det gør helt ondt. Han tænker på mig, han tager imod mig og er bare ham selv. Gosh, jeg er på en lyserød sky lige nu. Vil ikke sige så meget, bare at jeg virkelig godt kan lide ham. <3

Er du i tvivl?

I could tell the truth, but you wouldent understand me.. I could blame it on my youth, but you might call me crazy!
Jeg tænker på dig hele tiden, det er næsten en psykisk lidelse lige nu. Den måde du afviser mig på, er uretfærdig. Du kunne godt have advaret mig, at du vidste det kun ville være dét. Jeg ved du har brug for mig, men du tør bare ikke lukke op! Du ved jeg vil have dig, du burde også vide jeg vil være der for dig, I'll take care of you! Jeg danner mig billeder af os sammen, og det er bare perfekt. Hvorfor kan du ikke se det? Mia siger jeg bare skal tage snakken med dig, men jeg er så bange for hvad du vil sige. Jeg ved jo hvad du vil sige, jeg kan bare ikke klarer sandheden. Jeg får stemmer af at være sammen med dig, måske fordi mit hjerte indser at du nemt kunne blive min svaghed. Hvis jeg bare fik lov..ARGH! Det er så skide frustrerende.. Jeg vil dig så gerne!!

JEG VED DET IKKE!

Endelig skete det. Endelig fik jeg lov at komme tæt på, komme ind og mærke ham. Men alligevel føler jeg mig så afvist. Og det værste er, at jeg udmærket var klar over at INTET ville ændre sig. Det var bare det. Og det var alt jeg ønskede mig. Hvorfor kan det ikke blive mere? Hvorfor kan du ikke blive stabil? Jeg ved jeg kan gøre forskellen, hvis jeg bare får lov! Men det gør jeg ikke, du vil ikke engang snakke med mig. Du isolere dig, og forbander mig samtidig. Mit hjerte banker af bare længsel, det hamre af sted som en lille tromme. Jeg elsker dig ikke, men jeg kan heller ikke hade dig. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op? Skal jeg ignorere, eller presse mere på?
De ting du sagde, fik mig til at føle mig speciel. Du fik selvtillid frem i mig, selvom jeg hader det. Jeg hader det så inderligt, men når det er dig, gør det bare en forskel. Jeg er så glad for dig, at du tror det er løgn. Lad mig komme ind i dit liv, blive en del af dig, blive til en. Det lyder af meget, og det lyder som om det går stærkt, men sådan er det ikke. Jeg har aldrig kunnet skynde mig. Jeg tager tingene som de kommer, men det forandre ikke hvor meget jeg vil have dig. Har lyst til at røre ved dig, og bare være en del af dig.
Mark sagde at vi passede så godt samme. Den måde vi er på, og det musik vi hører. Det mørke vi begge kan lide. Jeg tror lidt på ham, og alligevel trækker jeg i land. Det føles så stort at du har lukket mig lidt ind, kysset min hånd og bare været en dig. Jeg kan slet ikke beskrive følelsen det fór igennem min krop den nat. Det var bare så stort for mig. Ved ikke hvad jeg selv havde forestillet mig der skulle ske den nat, men en ting er sikkert; JEG FORTRYDER INTET! <3