Jeg er så glad lige nu. Jeg er endelig flyttet, kommet videre og kan endelig se en fremtid. En fremtid hvor det bare er mig der er i centrum, det mangler jeg virkelig. Og de fleste mennesker omkring mig sørger for jeg er dækket godt ind, må man sige! Kenny giver mig nok mest opmærksomhed lige nu, og jeg elsker det. Virkelig, jeg føler det som om at han bare er det ekstra jeg har manglet i mit liv. Og nu hvor jeg bor for mig selv, er der større chance for at jeg kan få det på den måde jeg gerne vil. Jeg elsker allerede hans børn, de er her nu. Og de bliver her. Det er dejligt at vide at der er nogle børn der kan klarer at jeg har det bare lidt dårligt. Fordi de bliver ikke ramt på samme måde som min egen dreng gør, og det er heller ikke smertefrit. Kan I hører det? Lyden af hjertet der brister. Jeg savner min dreng, mere end nogensinde. Det er svært at vide, jeg ikke skal vågne op med ham på samme måde mere. Det er svært at forholde sig til. Tårerne render ned af kinderne på mig. Jeg har en klump i maven af savnet efter min lille skat. Det er hårdt det jeg går igennem, men det er det bedste for alle parter.
Nu skal jeg kun se en lys fremtid, med min dreng, min Kenny, min nye lejlighed. Og med min familie. Jeg er nødt til at tro på at alt bliver bedre, jeg håber det gør det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar