Lorte dag.dk

I wonder, how am I suppose to feel when you're not here? Mit hjerte er et stort rod. Hvorfor vil han ikke have mig? Hvorfor tager vi den med ro? Jeg forstår det ikke. Hvad er det der bringer ham i tvivl? Jeg vil ham så gerne, og nej, jeg giver mig ikke fuldt ud. Men det er kun fordi jeg er nange for at blive såret. Tænk hvis han har en anden, eller finder en der er bedre. Jeg vil ikke bare være endnu en pige i rækken. Det vil jeg bare ikke!
Argh, alle de spørgsmål. Det er ovenikøbet min første nat alene i mit eget hjem, det bliver mærkeligt. Rigtig, rigtig mærkeligt :(

Kærlighed på dåse.

Jeg er så glad lige nu. Jeg er endelig flyttet, kommet videre og kan endelig se en fremtid. En fremtid hvor det bare er mig der er i centrum, det mangler jeg virkelig. Og de fleste mennesker omkring mig sørger for jeg er dækket godt ind, må man sige! Kenny giver mig nok mest opmærksomhed lige nu, og jeg elsker det. Virkelig, jeg føler det som om at han bare er det ekstra jeg har manglet i mit liv. Og nu hvor jeg bor for mig selv, er der større chance for at jeg kan få det på den måde jeg gerne vil. Jeg elsker allerede hans børn, de er her nu. Og de bliver her. Det er dejligt at vide at der er nogle børn der kan klarer at jeg har det bare lidt dårligt. Fordi de bliver ikke ramt på samme måde som min egen dreng gør, og det er heller ikke smertefrit. Kan I hører det? Lyden af hjertet der brister. Jeg savner min dreng, mere end nogensinde. Det er svært at vide, jeg ikke skal vågne op med ham på samme måde mere. Det er svært at forholde sig til. Tårerne render ned af kinderne på mig. Jeg har en klump i maven af savnet efter min lille skat. Det er hårdt det jeg går igennem, men det er det bedste for alle parter.
Nu skal jeg kun se en lys fremtid, med min dreng, min Kenny, min nye lejlighed. Og med min familie. Jeg er nødt til at tro på at alt bliver bedre, jeg håber det gør det! 

Igen sker der en masse!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg er bare så glad og forvirret på samme tid.

For det første har jeg mødt det bedste i mit liv, og for det andet er jeg næsten blevet afskrevet som mor.
Jeg var til et møde, jeg ikke selv vidste hvad jeg skulle bruge til, med min behandler og sundhedsplejerske. De mest pålidelige mennesker jeg har kendt, troede jeg. Men de fuckede hele min dag op, fuldstændig. Jeg tror hele det møde kun gik op i skyldfølelse og gråd. Hold kæft, jeg har aldrig tudet så meget, kun dengang Silja døde, min bedste veninde.
De gjorde det meget klart, at hvis ikke jeg afholdte aftalerne jeg skulle have med Danny, ville de sørge for at forældremyndigheden blev Dannys. Kun hans. Jeg skulle ikke have lov til at se Till når jeg ville, og jeg skulle aflevere alle nøgler til lejligheden. Altså, den gamle. Og det passer mig også fint, men måden det blev sagt på var ikke just fedt. Men fuck det, faktum er at jeg kun må se min dejlige dreng 2 timer om UGEN! Hvad fanden havde de tænkt sig?! En ting er at jeg nødsaget til at flytte, en anden er fandme at jeg også skal undværer mit barn. Jeg kan slet ikke rumme det oppe i mit hoved. Det er for stor en ting, men hvad kunne jeg sige? Jeg havde intet at skulle have sagt, jeg kunne ikke forsvarer mig selv. Jeg kunne bare sidde der og tude som den kælling jeg er. Jeg mangler virkelig en bisidder, en der kan sige stop. Fordi den knap har jeg bare ikke selv indbygget i mit ordforråd. Jeg synes det var så tarveligt, og gennemtænkt. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg er så ødelagt indeni. Og alligevel ikke, nu har jeg Kenny. Min Kenny. Han er så omsorgsfuld at det gør helt ondt. Han tænker på mig, han tager imod mig og er bare ham selv. Gosh, jeg er på en lyserød sky lige nu. Vil ikke sige så meget, bare at jeg virkelig godt kan lide ham. <3

Er du i tvivl?

I could tell the truth, but you wouldent understand me.. I could blame it on my youth, but you might call me crazy!
Jeg tænker på dig hele tiden, det er næsten en psykisk lidelse lige nu. Den måde du afviser mig på, er uretfærdig. Du kunne godt have advaret mig, at du vidste det kun ville være dét. Jeg ved du har brug for mig, men du tør bare ikke lukke op! Du ved jeg vil have dig, du burde også vide jeg vil være der for dig, I'll take care of you! Jeg danner mig billeder af os sammen, og det er bare perfekt. Hvorfor kan du ikke se det? Mia siger jeg bare skal tage snakken med dig, men jeg er så bange for hvad du vil sige. Jeg ved jo hvad du vil sige, jeg kan bare ikke klarer sandheden. Jeg får stemmer af at være sammen med dig, måske fordi mit hjerte indser at du nemt kunne blive min svaghed. Hvis jeg bare fik lov..ARGH! Det er så skide frustrerende.. Jeg vil dig så gerne!!