Ever hide..

Here's what I do, I'll take care of you.

Det har været en kaotisk weekend. Først er der familiefest, det er fint nok. Men når min yndlingssvigerinde så abortere, så ødelægger det bare alt.
Tænk engang at det kunne gå sådan. Og så lige for dem, hun er så sund og rask. Men det tydede bare ikke på at babyen var rask, hvad er så det bedste for alle? Tænker tit på at få nummer 2, men jeg er sgu bange for det. Tænk hvis det skete for mig også? Og ja, jeg ved godt jeg ikke er klar til nummer 2, men om nogle år måske, når jeg er frisk. Tanken er god, det er helt sikkert. Jeg vil så gerne have 4 børn, og helst inden jeg er 30. Så har de stadig en dejlig ung mor. :-D

Nok om det, det hiver i æggestokkene. :-P Familiefesten var fed, og hold kæft hvor er min ene fætter jeg aldrig haar kunnet fordrage bare blevet en lækker lille unge. Drengen er kun 15, og han ligner en på 18. jeg er så overrasket, det er jo fedt! Og han er så velopdragen, og har også inviteret ham ind til mig. Det ville han gerne, han siger jeg er hans yndlings kusine. Måske fordi vi har så meget at snakke om altid. Det er meget sjovt at tænke på, hvor lille og uduelig jeg altid har synes han var. Måske fordi han har sådan en lortemor, jeg heller ikke kan snuppe. Og alligevel, så kunne jeg engang. Hvor hun var normal oppe i potten, men efter de rykkede til Sverige, så ændrede hun sig. Vi havde et tæt forhold engang, men det endte lige pludselig.
Fuck nu det i røven.

Idag er en dejlig dag!

Endnu en trist sæson.

Synes det hele går op og ned lige pt. Kan ikke finde rundt i mig selv igen, fordi jeg endelig er begyndt at tænke på mig selv. Sætte mig selv i første række, erko jeg er ond ved andre. Det har jeg selv lagt mærke til og det skræmmer mig lidt faktisk, at jeg kan være sådan overfor dem jeg er allermest glade for. Scary shit! Men jeg gør det ikke bevidst, det er stemmen inden i hovedet der vejleder mig til hvad jeg skal sige. Og eftersom det er hende der tænker på sig selv, så lytter jeg. Som om jeg prøver at beskytte mig selv. Nu har jeg vænnet mig til hende, den anden del af mig, den anden Lea, der konstant har sin egen mening. Og det er fedt, ingen tvivl om det, men det er også irriterende at jeg skal såre alle omkring mig. Måske ikke alle, men mange af dem. Jeg er blevet uvenner med Nicolai fordi jeg ikke kunne holde min kæft. Så fuck da ham egentlig. Han skabte sig også som en lille forkælet unge.
Kenny er bare dum. Han tror stadig ikke på jeg er syg, fordi han ikke har set det for alvor. Og det er fandme belastende, at jeg ikke selv haar noget at bevise det med. Så er det godt vi skal ned til Gitte så hun kan forklarer at det altså ikke er for sjov det her. Jeg ER syg, jeg er meget syg. Måske ikke så syg som jeg har været, men stadig. Jeg har det her for livet, og måske virker jeg normal. Men det er jeg ikke, jeg er psykisk syg. Jeg har endelig accepteret det, og det har jeg det godt med. Så er jeg et skridt tættere på mit eget mål. Og det er jo kun godt. :-D Så der er lidt postivt i mit liv alligevel. Men uhh, hvor jeg blev ked af de ting han fik sagt igår. Og så han bare sidder og griner mig lige op i fjæset, hvad bilder han sig ind. Møgunge! Alle kan bekræfte hvordan jeg har og har haft det, han skal ikke komme og sige noget andet. Ved godt han ikke mener det ondt, men for at jeg skal kunne acceptere mig selv, skal han også acceptere at jeg er syg, og det virker ikke til at han gør det. Ja, jeg kan holde hans børn ud, men jeg har ikke samme ansvar overfor dem som jeg har overfor min egen. Till er også syg, på en eller anden måde. Om han er stresset eller har noget a la det samme som mig det ved jeg virkelig ikke. Det håber jeg fandme ikke! Men han er helt anderledes i hvert fald, min lille Tillemus.
Jeg håber det hele snart bliver bedre, måske jeg skulle tage mine piller igen. Jeg er jo bare stoppet igen. Og hvad fanden, jeg har smidt 11 kg pga det. Så det ser jeg som noget godt. Og jeg er i princippet også stabil lige nu, fordi der ikke sker så meget omkring mig. Jeg har lært nye mennesker at kende igennem min overbo, men det kan man bare ikke kalde venner. Det er bare mennesker der lader som om de er interesseret i at høre, hvad man har at sige. Pis med dem man. Og Kenny kalder det drukvenner, igen fordi han ikke ved en skid. Fordi han er skide ligeglad med alt jeg foretager mig. Derfor er jeg også blevet ligeglad, ligeglad med hvad han laver og gør og skal. Det rager mig noget så grusomt. Ikke fordi det er ondt ment, men hvis han er ligeglad så er jeg sgu også. Så kan vi sejle vores egen sø, langt langt væk. Arh, det kunne være skønt. Bare at sejle væk og blive der. Bonus!
Jeg savner også dem fra OPUS. Ser dem ikke så meget mere som jeg har gjort. Og det er belastende, fordi så begynder man at tage afstand på en eller anden facon. Ufrivilligt endda, det er skide meget øv. ØV, siger Nea.
Argh, jeg skal også ned og have rettet min tatovering d. 1. Det glæder jeg mig til, så jeg kan få en pæn tatovering igen. Så er den værd at vise frem igen. :-P